Til forsiden  
 

Generalforsamling 2020

& Riedel glassmagning v. H. J. Hansen vin

Torsdag den10. september kl. 18.30

Medborgerhuset, Herningvej 7A

 

Dagsorden for Generalforsamling 2020

Vedtægterne

 

Riedel Glassmagning ved

Glas er en videnskab, og ikke uden grund har østrigske Riedel forsket i påvirkning af duftsansen og smagsløgene i forhold til glassenes udformning. Det rigtige glas til den rigtige vin kan faktisk betyde, at en vin dufter og smager af 50% mere.

Det lyder som gas, men er i realiteten næsten trylleri.

Riedel er kendt for at have et vinglas til enhver vin og har i mange år fortalt historien om, hvor vigtigt glasset er for den perfekte vinoplevelse – den gode smagsoplevelse starter ved det rette glas.

Derfor kan du få et Riedelglas i mange forskellige former, der er optimeret til den enkelte vin og druetype.

"Jeg kan ikke opfordre kraftigt nok til at bruge disse glas"

Citat: Robert Parker, Wine Advocate.

"Riedel er og bliver kongen af krystal, både når det gælder glas og karafler"

Citat Niels Lillelund, Jyllandsposten

Vi smager i aften 4 forskellige glas fra Riedels nye Performance serie:

- Sauvignon Blanc

- Chardonnay

- Pinot Noir

- Cabernet Sauvignon

Hele aftenen er bygget op om glassets betydning for smagen af vinen. Vi smager derfor på den samme vin flere gange, men i forskellige glas.

Det bliver en aften med udfordringer for smagsløgene og et par overraskelser i vente. 

Glæd jer!

Ja, der var noget at glæde sig til. Martin viste og forklarede os om Riedels historie, og betydningen af glassenes form. Vi smagte på fire gode vine og sammenlignede smag og duft i forskellige glas.

Det blev en spændende aften, som ikke lignede tidligere arrangementer.


Se billeder fra aftenen.

2019 Conte della Vipera Bianco

Marchesi Antinori S.P.A., IGT

Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini - en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.

Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner.

I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer.

Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest

betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie

Land: Italien

Område: Umbrien

Drue: Sauvignon Blanc
Sémillon

Riedel glas:
Savignon Blanc

Serveringsforslag:
Skaldyr

Oste - kraftige
Oste - milde
Grøntsagsretter
Desserter - svagt

Roserock Chardonnay

Domaine Drouhin

Domaine Drouhin Roserock er det nyeste kapitel i Drouhin historien. Domaine Drouhin Oregon, der har sine rødder i Bourgognes Côte d’Or og Chablis, begyndte sit amerikanske eventyr i Dundee Hills i Williamette Valley i 1987 og strækker sig nu til Eola-Amity Hills.

Et område med et unikt terroir. Gammel vulkansk jordbund, sørger for god dræning. Kombineret med køligt klima gør det området til et af de mest spændende i Oregon.

Véronique og hendes bror Philippe Drouhin, som har ansvaret for arbejdet i vinmarken, havde længe været på udkig efter det helt rigtige sted at udvide vinproduktionen. Men det var først, da det blev muligt at købe Roserock – en meget velanset vinmark - at de sprang til. De vidste, der kunne laves fantastisk vin her, og frugten herfra har førhen forsynet nogle af de bedste producenter i området.

Véronique og hendes bror går ikke på kompromis med noget, og alting bliver naturligvis gjort med en certificeret bæredygtig produktion.

Roserock er ikke en del af Domaine Drouhin-serien, da man ønsker, det skal være et selvstændig brand.

Vinene har dog Drouhins fingeraftryk, hvilket tydeligt kan smages. Vinene er præcise med en fantastisk ren frugt og med begrænset brug af fad. Her er ingen grund til at gemme noget væk med for meget egetræ.

Roserock er en ekstraordinær vinmark, som ligger i den sydlige del af Eola-Amity Hills. Sommerdagene er varme og tørre, men en kølig brise fra Stillehavet sørger for, at druerne modner langsommere og derved opnår en perfekt phenolisk modning. Sammenlignet med Dundee Hills så modner druerne i Eola-Amity Hills én til to uger senere, hvilket Vérnonique ser som en klar fordel ift. høsten. Det giver en vin med et mere elegant og charmerende udtryk samt et lavere alkoholniveau, som ikke overdøver den fine frugt.

Druerne til Roserock Chardonnay kommer fra ejendommens 3 forskellige parceller.

Land:
USA

Område:
Oregon

Drue: 100% Chardonnay

Riedel glas: Chardonnay

Serveringsforslag
Skaldyr
Fjerkræ
Fisk - fede
Fisk (på grillen)

 

Roserock Pinot Noir

Domaine Drouhin

Domaine Drouhin Roserock er det nyeste kapitel i Drouhin historien. Domaine Drouhin Oregon, der har sine rødder i Bourgognes Côte d’Or og Chablis, begyndte sit amerikanske eventyr i Dundee Hills i Williamette Valley i 1987 og strækker sig nu til Eola-Amity Hills. Et område med et unikt terroir. Gammel vulkansk jordbund, sørger for god dræning. Kombineret med køligt klima gør det området til et af de mest spændende i Oregon.

Véronique og hendes bror Philippe Drouhin, som har ansvaret for arbejdet i vinmarken, havde længe været på udkig efter det helt rigtige sted at udvide vinproduktionen. Men det var først, da det blev muligt at købe Roserock – en meget velanset vinmark - at de sprang til. De vidste, der kunne laves fantastisk vin her, og frugten herfra har førhen forsynet nogle af de bedste producenter i området.

Véronique og hendes bror går ikke på kompromis med noget, og alting bliver naturligvis gjort med en certificeret bæredygtig produktion.

Noir Roserock kommer 35 forskellige parceller i vinmarken. Hver parcel bliver vinificeret for sig, så Véronique Drouhin kan skabe sig et billede af, hvordan kvaliteten er hvert sted før der udvælges parceller til blendet.

 

Land: USA
Område:
Oregon

Drue: 100% Pinot Noir

Fadlagring: 10 mdr.

Riedel glas: Pinot Noir

Serveringsforslag:
Lyst kød

 

 

2013 Segla

Chateau Rauzan-Segla, 2e Vin

Rauzan-Ségla har lavet vin siden 1661. Altså i mere end 350 år. I begyndelsen af 1990’erne begyndte 2. cru huset virkelig at lave verdensklasse vin. Det er ingen underdri-velse at Rauzan-Ségla i dag er i deres absolutte es.

Ségla har i de seneste årgange lavet nogle af de bedste vine i hele deres historie – vine der når svimlende nye højder, og omtalerne i blandt journalisterne er ligeså skyhøje.

Ségla fortæller både historien om et 2. cru Chateau ledt på afveje, men også historien om et prima hus, der har fået vendt skuden. Ségla har gennem årerne været under skiftende ejerskab ligesom de fleste Chateaux i Bordeaux.

I 1960’erne og gennem 1980’erne blev der løbende foretaget mindre forbedringer og istandsættelser under nyt ejerskab. Men der kom for alvor først nye boller på suppen, da Wertheimer familien (som også ejer Chanel) i 1994 overtog slottet.

Tid og penge er blevet investeret overalt på ejendommen. I 1996 var Chateau’et fuldt ud renoveret. Vineriet blev igen 100% "state of the art" med spritnye rustfrie ståltanke samt splinternye egetræsfade.

Men man har ikke stoppet her. Flere tusinde timers hårdt arbejde blev investeret i vinmarkerne. Vinstokkene blev genplantet med nye og bedre Cabernet Sauvignon- og Merlot-kloner, hvilket er afgørende for give den bedste frugt. Alle disse tiltag har sørget for, at kvaliteten er helt i top.

I dag står alting snorlige, og intet bliver efterladt til tilfældighederne. Selv hækken udenfor slottet er klippet, som var den nøje afmålt med en tommestok.

Ségla er tilbage på tronen, og vinene er bjergtagende som aldrig før. Seglas andenvin får præcis samme opmærksomhed og bliver vinificeret akkurat som deres førstevin.

Vinen lagrer på 20% nye franske egetræsfade i ca. 15 måneder. Sorteringen af druerne er yderst striks.

 

Land: Frankrig

Område: Bordeaux, Margaux

Drue:
34% Merlot
57% Cabernet
         Sauvignon
6% Cabernet Franc
3% Petit Verdot

Riedel glas:
Cab. Sauvingnon/Merlot

Serveringsforslag:
Mørkt kød
Vildt
Stegeretter