|

Kroatiske
vine fra
ved Anders Holm
Torsdag
den 30. januar 2025 klokken 19.00 i
Multisalen,
Vesterhavshallen, Kongevejen 54, Ringkøbing
Pris for
denne aften: Medlemmer 300 kroner—Gæster 400 kroner
Der
serveres: En overraskelse

Se billeder fra aftenen
Aftenens vine:
Kutjevo De Gotho
Grasevina 2020 135 kroner
Bolfan Pinot Noir
2020
125 kroner
Terra Madre Plavac Mali
EKO 2021 95 kroner
MasVin Crljenak
2020
250 kroner
Kutjevo Maximo Nero 2020
125 kroner
Kabola Amfora Teran 2020
265 kroner

Lidt om vinomolim.dk
I Kroatien har der
været udbredt dyrkning af vin siden romertiden, og efter Jugoslaviens
opløsning er der for alvor er kommet gang i fremstilling af vin på
velkendte druer. Vinene kan ofte måle sig med kvalitetsvine fra klassiske
vinlande, hvor mange kroatiske vinmagere har været i lære. Det,
kombineret med de mange små familievingårde med generationers erfaring i
dyrkning af talrige lokale druesorter, gør Kroatien til det vinland, du
måske endnu venter på at nyde godt fra.
Min baggrund for at
importere kroatisk vin er mere end 40 rejser til Kroatien og især til
vinbyen Vrbnik på øen Krk, hvor Inger og jeg har ferielejlighed.
Vrbnik har også været
udgangspunkt for besøg hos dygtige vinproducenter i andre dele af
Kroatien, for at kunne tilbyde et bredt udvalg af landets øvrige lokkende
vine.Vinene er typisk rigtig godt terrasse-, fiske-, salat- og
grillmad-egnede og med god kvalitet til prisen.
|
Kutjevo De Gotho Grasevina
2020
Denne top vin fra
Kutjevo er en gyldengul og fyldig hvidvin med lokkende komplekse
dufte af blandt andet pærer, modne æbler, blomster og hø.
Den righoldige og
syrebalancerede smag byder på gule frugter som abrikos og fersken
samt klædelig let bitterhed fra kerner. En imponerende vin af håndplukkede
fuldmodne druer, der har haft lidt skindkontakt før delvis gæring
på træfade og modning på gærrester i store fade af eg fra nærliggende
slavonske skove.
Vinen anbefales til
ferskvandfisk og retter med lyst kød gerne kombineret med krydret
tilbehør.
Alkohol 14%
|

|
|
Bolfan Pinot Noir 2020
Bærduftende,
harmonisk, livlig og økologisk
Økologisk, halvmørk
rødvin med duft af skovjordbær og kirsebær og med en harmonisk
livlig smag.
Er modnet i store
3000 liters træfade.
Alkohol: 13,0 %
Sukker: 2,5 g/l Syre: 4,9 g/l
|
 |
|
Terra Madre Plavac Mali EKO
2021
Et godt bud på god
til prisen og drikkeklar økologisk rødvin på Plavac Mali druer.
Flot halvmørk rubinrød farve og indbydende frugtig duft af
saftige blommer. Smagen domineres af tørret frugt og har strejf
af chokolade og nødder i god balance med en let bitterhed og bløde
tanniner.
90 point i Din
VINGUIDE april 2024: "saftighed", "fylde",
"bløde tanniner"
Alkohol: 13%
Sukker: 2,0 g/l Syre: 4,6 g/l
|
|
|
MasVin Crljenak 2020
Fyldig og mørk økologisk
rødvin lavet på original Crl-jenak, der er blevet kendt som
Zinfandel/Primitivo efter udbredelse til Californien og Italien.
Vinen er rig på
frugt og blomsterduft og har smag af skovfrugter, kirsebær og
behagelige trænoter. Giver en dejlig varme fra de 16% alkohol og
byder på en lang smag med god harmoni mellem let sødme og
madvenlige tanniner.
Anbefales til stegt
fjerkræ, gryderetter og fyldige pasta-retter.
Er tildelt Decanter
sølv medalje. 92 point i Din VINGUIDE april 24: "saft og
kraft i god ba-lance"
Alkohol 15%
|

|
|
Kutjevo
Maximo Nero 2020
(Cabernet
Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc)
Kraftig,
frugtig og mørkbærnoter
Kutjevo's
Maximo seriens lækre bud på et Bordeauxblend, der byder på vin
med kraft og saft og komplekse noter domineret af mørke bær.
Vinen kan med fordel nydes til retter med mørkt kød, vildt og
modne oste.
Alkohol:
13,5%
Tildelt
Mondus Vini Spring Tasting 2022 Gold og Concours Mon-dial
Bruxelles 2022 Grand Gold
|
|
|
Kabola Amfora Teran 2020
Stor krop, mørke
noter og lang smag.
Med gæring og
lagring i nedgravede amfora har Teran druen her givet en
extraordinær vin med en stor krop og komplekse mørke noter af
blandt andet blåbær, chokolade, cedertræ og læder.
I den harmoniske
smag opleves bløde tanniner, friskhed, mineralitet og vedvarende
modne blommer.
Alkohol: 14,5%
|

|
|
Hvordan kan jeg vide, om der
er god vin i en kroatisk flaske?
Ud over at smage på vinen, så
er det muligt at få noget at vide ved se på vines etikette og
som tommelfingerregel regne med, at kvalitet og pris hænger godt
sammen i Kroatien.
På etiketterne
fremgår om det om vinen er tør (suho vino), halvtør (polusuho),
halvsød (poluslatko) eller sød (slatko vino) og om det er en
mousserende vin (pjenusac) Det fremgår ikke altid om det er
hvidvin (bijelo vino) eller rødvin (Crno Vino) (Crno betyder i øvrigt
sort) Det er dog som oftest til at se hvad der er i flasken.
Står der Kvalitetno Vino KZP
eller Vrhunsko Vino KZP er vinene officielt kontrolleret til at være
hhv. kvalitetsvin eller højkvalitetsvin. Det er dog ikke alle
producenter der vil betale for at få lov til at skrive dette på
vinene, så brug da prisen som rettesnor.
Står der Zasticena Oznaka
Izvornosti eller bare ZOI er vinen fra et af de 16 beskyttede
oprin-delsesområder i Kroatien f.eks. Slavonia eller Istra. Det
indikerer ofte at vinene er typiske for området, men kræver så
et vist kendskab til hvad områderne byder på.
Endelig fremgår ofte navnet på
den primære drue der er brugt til at lave vinen og her ses ofte
velkendte druenavne som Riesling, Chardonnay, Pinot Noir og
Cabernet Sauvignon. De smager også ofte velkendt.
Så er der også navne på mange
lokale druer som Malvazija Istraska, Grasevina, Teran og Plavac
Mali. Også her kræves et vist kendskab eller mod til at prøve
noget ukendt, der ofte smager godt.
Står der Cuvée på flasken, så
er det en blanding af druer, og ofte godt sammensat.

|
|