Til forsiden  
 

   

 

Vinklubbens næste arrangement er vine fra

Australien og New Zealand

præsenteret af Martin Byg Nordestgaard fra 

 

Torsdag den 1. februar 2024 klokken 19.00 i

Multisalen, Vesterhavshallen, Kongevejen 54, Ringkøbing

Pris for denne aften: Medlemmer 250 kroner—Gæster 350 kroner

Der serveres paté og oste. Medbring to vinglas, vandglas, tallerken og bestik.

Tilmelding af gæster eller evt. afbud

senest mandag den 29. januar 2024 klokken 20.00

til formanden på mail: formand@druekernen.dk

 

Bag aftenens vinsmagning står

Kjær og Sommerfeldt ved Martin Byg Nordestgaard

Aftenens vine er: (De nævnte priser er per flaske)

Sherwood, Riesling - Stratum 2022                   117,60 kr.

3 Wooly Sheep, Sauvignon Blanc 2023              105,60 kr.

Chapoutier - Tournon, Shiraz - Mathilda 2019   119,70 kr.

Kaesler, Shiraz - Avignon GSM 2018                  157,60 kr.

Kaesler, Shiraz - Bogan 2018                             252,10 kr.

Prophet´s Rock, Pinot Noir - Rocky Point 2021  212,30 kr.

 

Sherwood, Riesling -Straum 2022

Sherwood Estate Det familieejede Sherwood Estate ligger i den frodige Waipara Valley på den newzealandskae sydø. Stratum-serien er Sherwood Estates indbydende, frugtrige enkelt-drue-vine på klassiske sorter. De lagrer overvejende i ståltanke, og fremstår således med den enkelte druesorts helt særlige karakteristika.

Druerne er hentet fra Stirling og Georges Road vinmarkerne i Waipara, en tidlig, kølig morgen i slutningen af april. Efter presningen koldgæredes vinen i hele 21 dage, med efterfølgende tre måneders lagring med skinkontakt inden aftapningen. Resultatet er en intens og aromatisk Riesling, med druens karakteristiske florale påmindelser, side om side med citron og lime. Det relativ høje restsukkerindhold skjules elegant af den forfriskende, ranke frugtsyre.

Stratum Riesling er en multianvendelig vin, der både klarer tjansen som aperitif, men ledsager gerne skaldyr eller lyst fjerkræ.

 

3 Wooly Sheep, Sauvignon Blanc 2023

De 'tre uldne får' refererer til de mange tusindvis af fritgående får, der pryder den smukke natur i New Zealand.

En af de absolut mest populære hvidvine vi har i sortiment og konstant i toppen på Vivino, som en af de bedste vine i Danmark. Wooly Sheep har i sandhed gået sin sejrsgang i Danmark. Vinen er produceret i det mest berømte vinområde i New Zealand; Marlborough. I dag dyrkes der stort set alle de internationalt kendte druesorter i området, men det er fortsat Sauvignon Blanc der er Marlborough’s stjerne.

3 Wooly Sheep er en klassisk Sauvignon Blanc fra New Zealand. Dejlig frisk og sprød og en elegant bouquet af passionsfrugt, stikkelsbær og hyldeblomst. Smagen kan sammenlignes med en Sancerre, den tørre og fyldige smag med lang eftersmag af modne eksotiske frugter kombineret med friskheden fra lime og grapefrugt.

 

Chapoutier - Tournon, Shiraz - Mathilda 2019

Tournon M. Chapoutier Michel Chapoutier er en af den franske Rhônedals mest velansete og dygtige vinmagere. Især kendskabet til det helt specifikke terroir, og således enorm respekt og forståelse for naturen, har givet ham verdensklassestatus. Han er kendt som pio-ner og ildsjæl.

I 1997 satte han sig for at udforske det australske kontinent med henblik på at lade Rhône-traditionerne udfolde sig i Australiens helt unikke terroir. Her lavede han i nogle år vin med nogle etablerede producenter, indtil han i 2009 besluttede sig for selv at købe to nye vinmarker i "Victorian Pyrenees" i Sydøstaustralien.

Her forsøger Chapoutier at udforske Syrah/Shiraz druen i et nyt ter-roir, som han og hans familie har arbejdet meget med hjemme i Rhôneregionen. Vinen Vinen Mathilda er den letteste og mest femi-nine af de tre Tournon-vine. Navnet Mathila er såmænd også identisk med Michel Chapoutier's datter. Druerne til Matilda macererer i 2- 3 uger for at give ekstra godt tanninudtræk med henblik på vin med gemmepotentiale. Der er slet ikke brugt egetræsfade til lagring - kun cement og ståltanke, som gør at den rene frugt står flot i front når man dufter og smager.

Frugten er dyb og mørk, det krydrede ved vinen er helt klassisk for Syrah / Shiraz-druen sort og hvid peper. Elegant, silkeblød, smidig og spændstig rødvin.

 

 

Kaesler, Shiraz - Avignon GSM 2018

KAESLER er et femstjernet (Halliday) vineri i Barossa Valley, som bliver styret af tre stærke personligheder: Winemaker Steven og viticulturist Nigel og ikke mindst den karismatiske ejer, Reid Bosward.

Det er et helt klassisk og rustikt australsk setup, hvor man ved stalddøren møder den dedikerede trio i korte bukser, støvede støvler og en grensaks i hånden.

KAESLER er klassisk Barossa – hvis klassisk vel at mærke betyder: eksemplarisk. Husets vine præsenterer den intense frugt med dybde og kompleksitet, men altid holdt i ave af en friskhed, der giver vinen balance.

Vinen Avignon GSM er Australiens svar på en klassisk Châteauneuf-du-Pape. Kaesler har nogle af de ældste vinstokke i Barossa Valley, og til Avignon GSM kommer druerne netop fra nogle af de ældste stokke med Grenache og Mourdèvre fra 91 år gamle stokke og Shiraz fra 127 år gamle stokke. Druerne gærer på bærmen i 7 - 10 dage med daglige overpumpninger og opbevares adskilt inden det færdige blend bliver lavet.

I glasset står vinen mørk rubinrød med purpur nuancer. I bouqueten er vinen elegant og generøs med sin frugt, som vælder op af glasset med brombær, jordbær og hindbær og fine undertoner af velintegrerede egenoter og hvid peber. På paletten fremstår vinen med elegance og finesse. Frugten er vibrerende og perfekt modnet med lette krydrede nuancer og balancerede fadnoter. De finkornede tanniner bidrager med struktur til den dejlige lange og uendelig bløde finish.

Nyd vinen til retter med vildt eller simreretter med okse eller lam. Smagenoter: Australiens svar på klassisk Châteauneuf-du-Pape. Vibrerende og perfekt modnet frugt med krydrede noter, finkornede tanniner, balancerede fadnoter og en lang, blød finish. Anbefales til: Lam, Kalv, Vildt, Okse

Kaesler, Shiraz - Bogan 2018

Kompakt, tæt, intens, blød og varm.

Bogan Shiraz er en omfavnelse af sanserne og Shiraz-perfektion fra Barossa Valley. Vinen er skabt af vinmageren Reid Bosward for at vise den fyldige Shiraz-stil fra markerne Marananga and Nurioopta.

Her i den ler- og sandholdige jord med rød sandsten vokser druerne på vinstokke, der daterer tilbage til 1961 og 1899.

I glasset står vinen flerfacetteret med rubinrøde nuancer, purpurtoner og med en mørk kerne. Heftige aromaer med modne sorte og blå frugter, pebernoter og lakridsnoter danser op af glasset.

På paletten løfter en saftig frugtsyre de dybe smagsnoter af kirsebær, vanilje og solbær og underliggende fadnoter. En rig smagsoplevelse, hvor afrundende tanniner og bløde, mørke frugter samler sig i et harmonisk helhedsindtryk med en lang finish med let sødme.

Med sådan en bamsevin som The Bogan, skal det virkelig gode kød på bordet.

Her er der nemlig smæk nok på smagen til at matche de tunge vildt- og gryderetter med sauce og kraftigt tilbehør.

Smagenoter: Kompakt, tæt, intens, blød og varm Shiraz. En rig smagsoplevelse, hvor afrundede tanniner og bløde, mørke frugter samler sig i et harmonisk helhedsind-tryk.

Anbefales til: Lam, Mørkt fjerkræ, Kalv, Vildt, Okse, Grill og barbecue

 

 

Prophet´s Rock, Pinot Noir - Rocky Point 2021

Med ti timers kørsel i sydlig retning fra Marlborough, ligger Central Ortago yderst afsides, omgivet af snedækkede bjerge og glitrende floder, midt i den sydlige del af Sydøen.

Regionen er kendt for at producere fremragende, aromatiske vine på Chardonnay, Sauvignon Blanc og ikke mindst Pinot Noir. Grundet sin sydlige beliggenhed er ozonlaget i Central Ortago relativt tyndt, hvilket resulterer i en forhøjet UV-stråling, førende til en intensivering af farvepigmentet i druerne – ikke mindst i Pinot Noir. Det ekstreme klima, med store udsving mellem kulde og varme, belønner imidlertid vinene herfra, der generelt besidder både stor intensitet og finesse. Sikkert af samme årsager har Central Ortago på rekordtid manifesteret sig som et af verden bedste steder til dyrkning af Pinot Noir.

Prophets Rock Prophets Rock blev etableret i Central Ortago i 1999. Målet var dengang at finde et sted at dyrke vin, der ikke mindede om noget andet. Bendigo sub-regionen viste sig egnet, og to vinmarker blev etableret; The Prophet’s Rock Home Vineyard og siden Rocky Point med sin sjældne jordbundsblanding af skiffer, kalk og ler. Der arbejdes med Riesling og Pinot Gris, men omdrejningspunktet er Pinot Noir, hvor ikke færre end otte kloner er i brug. Prophet’s Rock er engageret i bæredygtig produktion, og er medlem af Sustainable Winegrowing New Zealand, men den altovervejende årsag til Prophet’s Rocks succes kan imidlertid tilskrives den New zealandske vinmager Paul Pujol.

Nidkært markarbejde på de stejle, skifferholdige skråninger med vildtvoksende ti-mian, har frem mod høsten sikret noget nær perfekte og sunde Pinot Noir-druer. Druerne er håndplukkede, med et høstudbytte der ligger under 38 hl/ha. Gæringen sker udelukkende ved hjælp af vildgær. Den efterfølgende malolaktiske gæring og 12 måneder lange lagring foregår i franske egefade fra forskellige burgundiske bødkere. Rocky Point har en brillant rubinrød farve. I bouqueten er en imødekommende harmoni af kirsebær, blomster og grønne krydderurter.

Vinifikation: Gæring i rustfri ståltanke. Lagring i 12 måneder i franske egefade

Smagenoter: I bouqueten er en imødekommende harmoni af kirsebær, blomster og grønne krydderurter. Elementerne går igen i smagen, hvor Pinot Noir-frugten er intens, tanninen fløjlsblød og mineraliteten samt de tørrede krydderurter er understøttende elementer til den komplekse helhed.

Anbefales til: Lam, Mørkt fjerkræ, Kalv, Vildt, Gris.