Til forsiden  
 

Vinsmagning med

Spændende sydfransk

vinsmagning

med Strobel Vinimport

Torsdag den 30. august kl.19.30

Medborgerhuset, Herningvej 7A

Jacob Strobel havde medbragt en række spændende vine, som han fortalte medrivende om før og medens vi smagte på dem. Der var vist flere som 
"kom til", at købe lidt mere med hjem end de havde forudset.


Se billeder fra aftenen

 

Vinbeskrivelser:

LE GRAND CELIER

2017 - Les Quatre Chemins Sauvignon Blanc

Pris: 99,-

Le Grand Celier er et kooperativ som er kendt for at producere nogle af de vine i Languedoc Roussillon hvor man får mest kvalitet for en lav pris.

Super dejlig frisk og frugtig Sauvignon Blanc, som minder om noget rigtig godt fra Loire.
Masser af stikkelsbær i duft og smag
med elementer af grøn æble, moden citrus, honningmelon og fersken.
Lang frisk mineralsk og frugtig eftersmag.
Ideel som aperitif eller ledsager til fisk
og skaldyr.
Kan også gå fint til mere spicy orientalsk
inspireret mad.
Fremragende forhold mellem pris og
kvalitet.

 

CHATEAU DE PENA

Område: Languedoc Roussillon

Et mindre kooperativ som er beliggende lidt vest for byen Perpignan i det vestlige Roussillon. Her fremstilles vine af topkvalitet til en meget rimelig pris på Syrah, Grenache, Carignan, merlot, Cabernet, Chardonnay, Viognier, Muscat og Macabeu.

Den årlige produktion er på ca. 350.000 flasker.

De høje kvalitets krav til druematerialet sammenholdt med dygtigt vinifikations arbejde og moderne vinifikationsudstyr giver et højt kvalitetsniveau.

Vinene herfra har høstet masser af anerkendelse verden rundt og er bla. nævnt i Robert Parkers Wine Byers.

Guide som nogle af de bedste køb i deres prisklasse.

Englands største vinblad Decanter har også placeret dem helt i top.

2016 - Ninet De Pena Rouge

Pris: 69,-

Fremstillet på 85% Grenache og 15% Carignan med høstudbytter på 50 Hl/Ha.
Dejlig koncentreret mørk og frugtrig
med masser af mørk frugt som brombær og blomme med elementer af lakrids og chokolade.
Vinen holder en kølig velbalanceret stil
som vi selv er meget glade for.
Eftersmagen er lang og vedholdende.
Fremragende forhold mellem pris og
kvalitet.
Passer rigtig godt til kraftigere kødretter
eller grillmad.

 

MAS DES BRESSADES

Område: Languedoc

Mas Des Bressades er en af de allerbedste vinproducenter fra dette fremragende, men underkendte vinområde i grænselandet mellem Rhone og Languedoc.

Familien Mares besidder 25 hektar vinmarker, med fokus på Syrah, Cabernet og Grenache. Der fremstilles også dejlige hvidvine på de traditionelle hvidvinsdruer fra Rhone.

Cyril Mares, som har ansvaret for vingårdens drift, er uddannet på universitetet i Montpellier, og han laver vine som kombinerer moderne frugt med klassiske dyder.
Lagringsfaciliteterne som Cyril selv har
bygget, er temperaturstyrede og indeholder både rustfri ståltanke, glasforede cementtanke og egefade. Vinene har en moderne og koncentreret frugt med masser af sødme og krydderi, kombineret med en god struktur og friskhed.

Fælles for alle vinene herfra er, at de har et ekceptionelt forhold mellem pris og kvalitet, hvilke flotte anmeldelser fra Parker, Niels Lillelund og andre højtprofilerede vinanmeldere vidner om.

2016 – Mas Des Bressades, Costières De Nîmes, Cuvèe Tradition

Pris: 85,-

Sydfrankrig viser sig her med al sin charme med en kraftig, saftig og let krydret rødvin, fremstillet på 55% Grenache og 45% Syrah.

Eksplosiv smag af solbær og brombær med elementer af lakrids og en snert af peber. Rigtig lang eftersmag. Går til de fleste kødretter.

Dejligt at drikke nu, men holder fint de næste 8-10 år.

2016 – Mas Des Bressades Cabernet-Syrah

Pris: 119,-

Cyril Mares kalder denne fremragende potente ”Bordeaux look a like” tillægsnavnet ”Min fars vinstokke” for at ære sin far, som plantede Cabernet Sauvignon i 1970 i Costieres, som den første i dette område.

Denne tætpakkede frugtbombe er lavet på 70% Cabernet Sauvignon og 30% Syrah. Vinen har lagret i 12 måneder på 30% nye egefade. Der er masser af sort bærfrugt, som brombær og solbær, lakrids og kaffe i duft og smag, kombineret med en flot balance og kompleksitet.

Lang vedholdende eftersmag.

I årgang 2009 vandt den Niels Lillelunds, ”Hvad kan man få for en hund” smagning i Jyllandsposten, som højest vurderede rødvin.

Ideel til kraftige kødretter med okse og lam.

 

CHATEAU GILBERT & GAILLARD

Languedoc-Roussillon

Fantastisk nyt vinhus som er drevet med passion af de to berømte Franske vinanmeldere Gilbert & Gaillard i hjertet af Languedoc Roussillon

Chateau Gilbert & Gaillard er beliggende 20 Km fra middelhavet og ca 200 m over havets overflade i den lille Syd Franske by Puisserguier.

Ejendommen ligger i hjertet af et beskyttet naturreservat og har omkring 16 Ha vinmarker som bliver dyrket efter økologiske principper på Syrah, Grenache og Mourvedre.

Her bliver der ikke sparet på nogle udgifter for at fremstille det aller bedste.

Det er vine med masser af frugt, finesse og terroir karakter, vine af super høj kvalitet med masser af udviklings potentiale

2015 Gilbert & Gaillard ”Pour Les Amis” Saint Chinian Rouge

Pris: 109,-

Fremstillet på 40%Syrah, 50% Grenache og 10% Mourvedre

Alle druerne bliver afstilket og håndsorteret efter høst for at sikre at kun det bedste druemateriale ender i vinen.

Dejlig dyb og mørk bærfrugt med brombær, blåbær , blomme og elementer af lakrids, chokolade og kaffe.
Stor smagsrigdom kombineret med
en frisk og super velbalanceret terroir præget stil. Kølig ren og mineralsk kerne i denne pragtfulde vin, som har en lang vedholdende frugtig eftersmag.

Perfekt til sommerens kraftigt smagende grillretter, tapas og det rigt smagende middelhavs køkken.

2015 Gilbert & Gaillard Roc Blanc Saint Chinian Rouge

Pris: 249,-

Husets fantastiske topvin fremstillet på 60% Syrah, 30% Grenache og 10% Mourvedre fra vinmarker som er beliggende 215 meter over havets overflade.

Lave høstudbytter og ekstrem omhyggelighed i alle fremstillingsprocesser er nogle af de nøgleord som ligger til grund for denne fantastiske vin.

Stor rigdom i duft og smag med masser af brombær, blåbær, blomme lakrids, chokolade og kaffe med en dyb underliggende mineralitet og friskhed, som giver denne store vin en nærmest burgundisk balance på trods af sin store koncentration.

Eftersmagen er præget af en dyb vedholdende ren frugt kombineret med en mineralsk friskhed som vil fryde enhver vinkenders hjerte.

Fantastisk stor vin fra Languedoc som vil få mange fans fremover…SKAL opleves.

Super god til det kraftige middelhavs inspirerede køkken og kraftige kødretter som lam, vildt og oksekød.