Til forsiden  
 

Juleafslutning

Spændende vinsmagning med

v/Kim Hedemann

Torsdag den 22. november kl. 19.30

Medborgerhuset, Herningvej 7A


Se et par billeder fra aftenen

 Château L’Aujardiere Chambelle Methóde Traditionelle Brut,
Loire, Frankrig

Disse lækre bobler fra Loire har en blomstret, cremet og frugtig stil – en dejlig start på aftenen, en god ledsager til fisk og pasta eller til Nytårsfaften.
Vinen laves kun af de bedste druer og sendes kun på markedet, når kvaliteten er i top.

Karp-Schreiber Riesling Brauneberger Juffer, Kabinett Trocken,
Mosel, Tyskland

Saftig og frisk sag med fantastisk sprødhed fra marken Brauneberger Juffer.
Lækre toner af citrus, Ingrid Marie æbler, god fedme, som sammen med de varme mineralske toner, giver et anstrøg af "petroleum".

Joseph Dockner Pinot Noir Reserve,
Wachau, Østrig

Meget stor Pinot Noir med megen fylde. God fed struktur. Saftig smag af vilde bær med et krydret animalsk præg. Stor vin til and, vildt eller krydrede gryderetter samt til fuldmodne faste oste og for de modige – til kraftig chokoladekage.

Tanagra Wine Shiraz, Sydafrika
Denne Tanagra Wine Single Vineyard Shiraz har en mørk, intens farve og næsen afslører tobak, krydderier og hindbær med jordlige toner. Afslutningen er rig på milde, modne tanniner og frugt. Ideel til krydret og pebret mad og til kødretter, især lam.

Ayres de Escal, Priorat, Spanien
En fantastisk dejlig fyldig Priorat med hovedvægt på Grenache med en stor andel Carignan på husets yngre stokke (25-40 år gamle). Drik den nu til kraftig grillmad, vildt, lam med kraftigt tilbehør, kraftige tørre oste. Også oplagt til julemaden. Vinen vil udvikle sig flot de næste 4-5 år.

Porto Reccua Vintage Port 2003, Portugal
Stadig meget ungdommelig og ret fyldig Vintage. Det er de fede, mørke, vilde skovbær man først fornemmer sammen med lidt vanilje, god sødme og masser af bid. Senere fornemmer man bitter lakrids, som gør, at den bliver hængende. Stor vin, som kan nydes nu som den er eller til kronvildt eller gem den i 15-20 år og nyd den til mørk Chokolade.

Desuden er der mulighed for at købe Hedemann’s fantastiske Mr. Riggs vine til favorable priser.
(Vi smagte én af dem sidst Kim besøgte os for knap to år siden).

Gode vinoplevelser er en tillidssag

Hedemanns handler om langt mere end vin. Hedemanns er mest af alt en stemning, der oser af nærvær, og så er det hjemsted for en uhøjtidelig, 6-stjernet old school service med personlig opmærksomhed ud over alle grænser.

Der findes kun to slags vin: Den, du kan lide – og den, du ikke kan lide.

Vin er verdens nemmeste og sjoveste måde at skabe hverdagsforkælelse og kontakt mellem mennesker. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Det handler om at mærke sig frem. Lege, smage, forlade fordommene og forholde sig til den vin, der er i glasset – uanset hvor den kommer fra.

Siden jeg var sidst i tyverne, starten af trediverne, har jeg været forført af vinens dybe, historiske rødder. Jeg samlede dyre vine, gik på auktioner og kom ind i et helt society i vinverdenen. Så begyndte jeg at købe vine. Tog på vinrejser, boede med vinavlernes familie på vingårde, var med til at beskære vinstokke og blande vine, og trampe rundt i store træbaljer fyldt med druer fra de solmættede vinmarker. Det gør jeg stadigvæk.

I dag har jeg et tæt samarbejde med særligt udvalgte og exceptionelt dygtige winemakers over hele verden.

Jeg er kendt som en dedikeret vinmand, en levemand med tørst efter det oprindelige og autentiske, en vidende vært, en sprudlende og filosofisk anekdotefortæller og en gammel kriger bevæbnet med troen på, at en vin ikke er solgt, før den er drukket, og du ringer og genbestiller.

Kontakt mig og åbn døren til en helt ny vinverden.

Velkommen til Hedemanns.

De varmeste hilsner

Kim Hedemann