Til forsiden  

Smagningen den 11. april 2013


Se et par billeder fra aftenen

Det var en forrygende oplevelse, vi smagte vine fra
 Kranskop Wines i Sydafrika og fra Elqui Wines i Chile.
Vinbonden fra Chile, Steffan Jørgensen, overraskede ved selv at præsentere sine vine via Skype.


Her ser vi ham på "storskærmen" medens han taler med Ernst.

 

Hvidvin Muscatel/Pedro Jimenez

En frisk og velafbalanceret hvidvin med en sprød og aromatisk bouquet af forårsblomster, orange, citrus, tørrede abrikoser og knuste sten.
Passer perfekt til skaldyr, fisk og grønne salater.

Carmenere/Syrah

En blød vin med en krydret næse af modne brombær, egetræ, tobak, teblade og jord. Carmenere/Syrah byder på en sødmefuld og mineralsk smag med en frisk syre og blide tanniner.
Passer perfekt til kødsauce, rødt kød, men kan også nydes til en række
forretter.

Carmenere

En blød og aromatisk hvidvin med en let parfumeret næse af cedertræ, bark, jord, krydderier og røgelse. Carmenere byder på en kompleks og vedholdende smag af mørk frugt med noter af egetræ og røget rosmarin.
Passer perfekt til lammesteg, rødt kød og cremede pastasaucer.

Syrah

En dejlig blød og fyldig rødvin med en krydret næse af egetræ og mentol med et strejf af bacon. Syrah byder på masser af aromatiske sorte kirsebær med noter af jord og tørrede urter.
Passer perfekt til
rødt kød og BBQ.

Kranskop Chardonay

100% Chardonay druer, dyrket i Robertson, Western Cape i Sydafrika. Druerne er plukket før kl. 12 middag for at bibeholde så megen frugt i druerne som muligt. Vinen har en utrolig flot klar farve, delikat duft af modne tropiske frugter, fyldig og frisk smag af citrus, samt en lang og behagelig eftersmag.
Særdeles velegnet til cremede pastaretter, kylling, fisk og grønsagsretter.
Bør drikkes forholdsvis ung.

Kranskop Cabernet Sauvignon

100% Cabernet Sauvignon druer, dyrket i Robertson Western Cape i Sydafrika. Druerne er håndplukket og håndselekteret. En rødvin med en fantastisk flot farve, delikat duft, fyldig frugtsmag med noter af nødder, velintegrerede tanniner, samt en lang og behagelig eftersmag.
Særdeles velegnet til okse- og kalvekød, smagfulde gryde- og pastaretter,
samt fyldige oste.
Kan drikkes nu, men har også et godt henlægningspotentiale.