Til forsiden  

Smagningen den 22. november 2012


Se billeder her

Domaine Brissebare Vouvray Fines Bulles Millessime Methode Traditionnelle 2003 , Loire

Mousserende vin med uimodståelig fylde og saft. Bliver kun lavet i de bedste år. God krop, syre, fedme og frugt i retning af modne æbler. Efter anden gæring på flaske lagres den 6 år på gærrester (lie), hvilket er ekstrem lang tid. Giver de fineste bløde bobler og en meget tiltrækkende smag i retning af smør-croissant. Nyd den som en virkelig festvin, eller brug den til skaldyr eller grillet fisk

Domaine de Vauroux, Chablis Montmains 1’ er cru

Den første lette smag toner væk hurtigt og vinen åbner sig med den rige og fyldige smag af tørre modne frugter. Flot gylden farve og meget koncentreret og elegant med en lang og forførende afslutning. Perfekt match til fisk, gerne let røget eller smørstegt. Også god til lyst kød serveret med en cremet sauce.

Vignoble David Cotes Du Rhône 2007, Sydrhône

Vinen har en smuk og intens dybrød farve med lilla skær. Næsen er intens og et miks af røde frugter, sorte frugter, blomster og krydderier. Smags noterne er pebrede og mentol og takket være Syrah har den en lækker friskhed. Smagen er stor og silkeblød samtidig med at et er en kraftig og generøs vin. Denne vin kan nydes til hvidt kød, rødt kød og krydrede retter. Den skal serveres med en temperatur på 14 til 16 ºC. Vinen kan med stor fordel nydes nu, men vil udvikle sig flot i løbet af de næste 3 år

Domaine des Bories Madiran Vielles Vignes 2009, Gascogne, Sydvest-frankrig

Lavet på 80% rigtig gamle Tannatstokke, (og 15% Cab. Sauvignon samt 5% Cab. Franc), som giver vinen masser af karakter og fylde. Markante toner af brombær, solbær og blåbær samt lakrids og lidt æteriske toner. Meget koncentreret vin med masser af tanniner, der dog aldrig bliver aggressive. Super flot vin til de meget fede retter, eks. julemaden og kraftige simreretter

Domaine Flacher Saint Joseph Rouge 2009, Nordrhône

Super producent med kun 8 ha vinmarker i det nordlige Rhône. Alle vine fremstilles efter organiske principper, og der er virkelig tale om kærlighed til jorden. Utrolig intens Syrah, som på en gang er meget nem at gå til allerede nu, men samtidig kan man mærke de bløde tanniner inde bagved. Modne og krydrede toner af kirsebær, blandet med blåbær og solbær, lakrids og lidt "julede" indslag af nellike og muskatnød. Brug den til lam med kraftigt tilbehør eller til vildtretter

Château Lauriga Cuvée 2009, Roussillon, Sydfrankrig

Château Lauriga befinder sig på de stejle skråninger i Roussillon, som giver nogle fantastiske betingelser for dyrkning af druer til flotte vine. Høstudbyttet er ekstremt lavt for samtlige deres vine, hvilket virkelig gør, at der er tale om vine med stor personlighed, intensitet og nerve, vine med stor fylde og balance . Ret mørk og struktureret vin, som helt sikkert vil udvikle sig et par år frem. Meget modne og lidt krydrede blåbær og solbær. Mærkbare men bløde tanniner. Perfekt til julemaden og andre retter med både det fede og søde element i. Druemæssigt består den af 60% Syrah, 30% Carignan og 10% Grenache

Domaine du Pech Rome Cuvée Floréns 2008, Lanquedoc

Domaine du Pech Rome er en lille mønsterejendom, som ligger i den meget spændende zone, Pezenas, i Languedoc området. Med meget veldrænet undergrund er Pech Rome i stand til at lave vine med fokus på stor koncentration, krydrede aromaer og ikke mindst finesse og elegance. Fed, frugtrig og meget saftig rødvin med anelse sødme og frisk syre, som trods dens kraft og 15% alc. er nem at nyde i de unge år. Nyd den til julemaden eller det krydrede, gerne v. 16-17 gr. Vinen er druemæssigt lavet med hovedvægten på Mourvedre (70%), som giver vinen sødlige kirsebær med frisk og lidt stram syre, fedme og kraft fra Syrah (18%) samt lidt krydderi fra Grenache (12%)