Til forsiden                                                                                             Fotoalbum 

Smagningen den 12. oktober 2012


Se billeder fra aftenen her.


Vinsmagning
med Amalie Vine

 

Protos Verdejo, Blanco Ruede, Spanien 2010

En fremragende hvidvin, med en perfekt balance mellem alkohol og syre. Farven er strågul med et let grønt skær. En frisk bouquet af tropiske frugter med et strejf af æble.

En dejlig Verdejo, fyldig, frugtrig og rund med perfekt afmålt syre. En vin der kan drikkes til næsten alt, men er specielt god til fed fisk, lyst kød, cremesupper og bløde oste.

Red Sensation, Spanien 2011

Druen er Tempranillo og området Navarra. Årgang 2011 karakteriseres som en årgang med perfekt modning, som følge af høj sommertemperatur og ingen regn. Dette er de perfekte omstændigheder for at Tempranillo druen modner perfekt og dermed giver Alex Tinto et ultra højt kvalitetsniveau. Farven er violet til rød. Duften har toner af kirsebær, samt fine nuancer af skovfrugt. I smagen fornemmes brombær, jordbær og hindbær. Den er kompleks og velstruktureret. Eftersmagen er vedvarende og velsmagende med bløde og runde tanniner

Pieza El Caidero, Spanien 2008

Er lavet på 96% Aragon og 4% Ganacha Roja.

Tildelt 91 point af Parker.

Pieza el Caidero har lagret 12 måneder på amerikansk eg før aftapning uden filtrering. Vinen er kompleks, hvilket giver større tæthed og struktur sammen med masser af modne, saftige frugter. Det er supervin fra Spanien.

Ventisquero Cabernet Saugvignon Gran Reserva, Chile 2008

Er lavet på 85% Cabernet Saugvignon og 15% Syrah

Farven er dyb og mørk som kirsebær med et blåligt skær.

Fyldig og domineret af røde frugter med noter af vanilje, der stammer fra modningen på egekar i 14 mdr. Perfekt balance, koncentreret og med bløde tanniner. Chokolade og lang eftersmag.

Vinen kan drikkes nu, men vil vinde yderligere, forudsat de rigtige kælder forhold, hvis den ligger i op til 7 år.

Ventisquero Vertice Carmenere/Syrah Premium, Chile

Er lavet på 51% Carmenere og 49% Syrah

Dybrød med et violet skær. Smag af røde og sorte frugter med en krydret aroma såsom sort peber, timian og med noter af Chilensk skov. Efter lidt tid også noter af vanilje og mørk chokolade. Karakterfuld og med bløde tanniner. Velafbalanceret syre og lang eftersmag.

Amorino Casauria, Italien 2007

Druen er Montepulciano d’Abruzzo 100%

Amorino er den første vin, som Castorani får tildelt 3 glas for, ved den årlige Gambero Rosso smagning på Vinitaly. Vinen er produceret 340 meter over havets overflade. Der høstes ca. 8 ton pr. hektar. Vinen lagrer 12 måneder på fad og derefter 6 måneder på flaske. Den indeholder 13,5% alkohol. Farven er rubin rød, uigennemtrængelig, med violette nuancer. Næsen er koncentreret, krydret fra små bær og lakrids, med lyse noter af peber, vanilje og chokolade. Smagen er meget struktureret, fyldig og kompleks, med harmoniske og elegante tanniner. Eftersmagen er intens og vedvarende med noter af moden frugt, marmelade, balsamico og krydderier.

Jarno, Italien 2005

Druen er Montepulciano d’Abruzzo 100%

Jarno Rosso er Castoranis absolutte topvin. Det særlige er, at vinen er produceret efter samme metode som Amarone vin, idet denne vintype hører til blandt Jarno Trulli’s favoritvine. Druerne tørres i 60 dage efter høst. Herefter presses og gæres druerne, som herefter lagres i 500 liter nye fade i 12 måneder. Herefter modnes vinen yderligere 6 måneder i flaske. Vinen indeholder 13,5% alkohol. Farven er rubin rød, uigennemtrængelig, med violette nuancer, mens duften er koncentreret, med antydninger af rosiner, krydderier, fra små bær og lakrids, med lette noter af vanilje, chokolade og tørret rose. Smagen er meget struktureret, fyldig og intens, med harmoniske og elegante tanniner. Eftersmagen er intens og vedvarende med noter af frugt i alkohol.