Til forsiden  

Smagningen den 24. november 2011

Årets ”julesmagning”

Billeder fra aftenen

Både julen og årets sidste smagning står for døren og i den

 anledning har vi fået arrangeret, at det er Marco Andreis fra

Vini Portugal, som forestår denne smagning.

Vini Portugal er kendt af mange af klubbens medlemmer fra år

tilbage og vi glæder os til at gense Marco.

Vi skal smage følgende:

Girlan – Alto Adige 2009 Sauvignon Blanc

Denne Sauvignon Blanc 'Select Art Flora', som er husets topmodel, har taget sit navn fra kunstneren Paul Flora, der er manden bag den vidunderlige etiket. Druerne hentes fra en lille håndfuld topmarker og gæres udelukkende på rustfri ståltanke med forlænget lagring på fingæren før omstikning og videre lagring på stål.
Der er aromatisk dybde i denne vin, som man ellers kun finder
i de nydeligste eksempler fra Loire. Aromatisk er vi i retning af citron, lime, hyldeblomst, stikkelsbær med et strejf af grønt og solbær. 3 Glas i Gambero Rosso 2012 og 90-92 P i Falstaff

Viña Tondonia Reserva 2000 Rioja Alta Reserva DOCa

Denne enkeltmarksvin er vinificeret og lagret på egefade fra eget bødkeri. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider og efterfølgende aftapning direkte fra fadet!
Når man skal beskrive vinen, så giver det mere mening at
tage udgangspunkt i Bourgogne eller Piemontes Baroloer, idet den har flere ligheder med disse end Riojaer, som de er flest. Således fremstår vinen nu med intensitet men uden voldsom tyngde

Descrobridores Reserva 2008, Vinho Regional Alentejano

Alexandre Relvas er manden bag Descobridores, som er et sammenstik af de portugisiske druer Alicante Bouschet, Touriga Franca og Touriga Nacional. Han har lavet en vidunderlig syntese mellem en moderne, tætpakket frugt og en anelse af den rustikke, krydrede kant og jorbundens mineraler, som er en vigtig del af vinens identitet.

La Colombina, San Martino 2006 Toscano Rosso

Az. Agr. La Colombina er en lille, familiedrevet vingård i Montalcino-distriktet, hvor familien Caselli har 3 hektar vinmarker på forskellige lokaliteter i kommunen Castelnuovo dell’Abate, beliggende i den syd-østlige del af Brunellozonen.
To tredjedele af mosten udgøres af Sangiovese, mens den
manglende brøk udgøres af Bordeaux-druerne Merlot og Cabernet Sauvignon, som lagrer på 12 måneder på barriques.
Duft og smag har elegant fylde med Sangiovese-druens racerige
karakter med modne, sure kirsebær, der får fedme og fylde fra Merlot og kraft samt rygrad fra Cabernet Sauvignon-druen. Dette er intens og blød vin med en levende og frisk syrestruktur, der giver lysten til det næste glas

Chianti Classico DOCG Riserva 2007, Riecine

Det er en fornøjelse at kunne præsentere Riecine - en af Chiantis topproducenter, der med økologisk drift laver nogle af områdets sundeste vine med stor renhed, elegance og virkelig sans for terroir. Vinene oser af Toscana og Sangiovese. Huset hører hjemme i Gaiole in Chianti, nord-øst for Siena hvor Riecine har de højest beliggende og stejleste marker beplantet med Sangiovese.

Barolo DOCG 2006 ”San Lorenzo” Frat. Alessandria

Denne Barolo er lavet på egne, håndhøstede druer, fra kun 0,8 hektar af det fremragende Verduno-cru, San Lorenzo, der består af kalkholdig sandsten med sydlig eksponering. Efter høsten macereres der knap 3 uger, hvorefter vinen lagres ca. tre år på fade: først tilbringer den 8 måneder år på Tonneaux (500L), fulgt af 24 måneder på 3-4.000 liters fade af slavonsk og fransk eg og efterfølgende lagring i flaske efter assemblage.
Denne vin giver nydelse allerede ved frigivelse, men vil folde sig
ud aromatisk ved yderligere lagring: henlæggelsespotentiale: 10-20 år efter høstår.